LÆS MERE…

Natur- og Friluftsliv

Natur- og Friluftsliv er et linjefag for dig, der gerne vil lære den danske natur at kende. For dig, der har lyst til at færdes og opholde dig i naturen; i skoven, i det åbne landskab og ved kysten.

Størstedelen af tiden tilbringer vi ude med forskellige aktiviteter. Du får røde kinder, bliver våd og vindblæst, og er træt om aftenen. Du oplever naturens voldsomhed og kraft, men lærer også at finde stilheden i naturen – med dig selv og sammen med andre.

Vi tager på tur, vandrer, cykler, sover i shelter, telt og hængekøje. Vi sanker urter, svampe og bær og laver mad på bål. Du oplever værdien af at alle i gruppen er tørre, mætte, varme og trygge, og hvad du selv kan bidrage med i forhold til gruppens dynamik på tur.

Undervejs skal vi fordybe os i naturkunst, snitte redskaber og arbejde med forskellige former for bushcraft. Vi møder mennesker som på forskellige vis lever tæt med naturen, laver naturkunst, finder ro i naturen og dagligt forholder sig til den kultur og den etik der er forbundet med at leve tæt med naturen.

Livet forstås baglæns, men må leves forlæns

Søren Kierkegaard (1813-1855)

Vi skal skabe og formidle naturen

På Natur- og Friluftsliv kommer du til at arbejde med naturpleje og naturgenopretning. Vi samarbejder om at passe og pleje højskolens skov og fælles udearealer. Du lærer at slå med le og beskære. Du lærer at slibe dine værktøjer. Og du skal være med til at bygge redesteder til insekter og arbejde med at udvikle og studere biodiversitet i praksis.

Du kommer til at deltage i projekter, som handler om at få naturen ind i byen på en meningsfuld måde, og du kommer til at være med til naturpleje og naturgenopretning i projekter i lokalområdet omkring højskolen.

Vi skal arbejde med at fortælle om naturen, og hvordan man åbner naturen for mennesker gennem fx friluftsliv, kunst eller håndværk. Vi skal selv lave kunst i naturen (land-art) og opleve, hvordan vores værker bruges af andre og påvirkes af naturen.

Vi tager på opdagelse i Lejreegnens smukke natur og istidslandskab og undersøger hvordan mennesker gennem levede liv har sat spor i skoven, på markerne og ved fjorden.

Det store perspektiv

På Natur- og Friluftsliv har vi fokus på det store perspektiv i at beskytte naturen og samtidig give plads til at naturen kan benyttes. Du kommer til at arbejde med forskellige natursyns betydning, bæredygtighed og naturetik, og du kommer til at beskæftige dig med spørgsmål om bæredygtig levevis her og nu og med blik for kommende generationer.

I undervisningen beskæftiger vi os med hvordan et aktivt, simpelt og bæredygtigt friluftsliv kan danne dig som menneske og hvordan du forskellige naturoplevelser kan føle større forbundethed og forståelse for naturen og dens processer. Du opøver færdigheder til selv at kunne tage på tur, leve primitivt og kunne klare dig selv i den danske natur.

Natur- og Friluftsliv er en linje for dig, der interesserer dig for emner som klima, miljø, bæredygtighed og spørgsmålet om, hvordan vi efterlader naturen til kommende generationer. Du kommer til at prøve naturpleje i praksis, og lære noget om at genoprette natur og skabe biodiversitet til glæde for dyr og mennesker.

Vi tager på ekskursioner i lokalområdet og møder mennesker, som lever af at pleje og genoprette naturen, eller bruger naturen som pædagogisk eller terapeutisk rum, f.eks. naturvejlederen, jægeren, fjordfiskeren, skovfogeden og naturcoachen.

Det bliver en del af dig:

  • Du lærer at planlægge, afholde og evaluere en friluftstur
  • Du lærer at transportere dig, slå lejr og lave mad på bål og trangia med opmærksomhed på dit klimaaftryk
  • Du lærer at anvende naturens ressourcer – som føde, redskaber og kunst
  • Du skaber din egen holdning til natur og bæredygtighed ud fra viden om, hvordan naturen påvirkes af menneskers adfærd
  • Du møder møder mennesker der på forskellig vis lever i og med naturen, og inspireres derigennem selv at tag stilling til dit natursyn og hvordan du selv vil leve med naturen
  • Du lærer at formidle i og om naturen, og kan inspirere andre til at bruge naturen til at finde ro, til at være sammen med andre, til oplevelser og til kultur
  • Du har måske lyst til at tage en uddannelse, som handler om naturpleje, naturformidling eller om friluftsliv

Datoer:
Pris:

Skema, se mere her...

Livet på højskolen, læs mere her

TILMELD DIG HER

Højskole ophold Lange kurser

Selvforsyning og bæredygtigt jordbrug

Lejre Højskole tilbyder Selvforsyning og bæredygtigt jordbrug

Læs mere her…

Natur og Friluftsliv

Lejre Højskole tilbyder Natur og Friluftsliv

Læs mere her…

Keramik

Lejre Højskole tilbyder Keramik

Læs mere her…

Re-design og bæredygtigt håndarbejde

Lejre Højskole tilbyder Re-design og bæredygtigt håndarbejde

Læs mere her…

Bådebygger og Maritimt håndværk

Lejre Højskole tilbyder Bådebygger og Maritimt håndværk

Læs mere her…

Valgfag

Lejre Højskole tilbyder valgfag

Læs mere her…