Forside Værdigrundlag Linjer & Fag Ledelse Stedet

Lejre Højskole

Natur  Kultur  Fællesskab



Adresse

Lejre Højskole

Bjergskovvej 2

4060 Kirke Såby

CVR. Nr: 41714859

Kom i kontakt

M: 5140 1525

E: Kontakt@lejrehojskole.dk




Sociale medier

Følg hos på facebook

JordTilBord

På linjen JordTilBord lærer du at dyrke grøntsager og frugt, at være i det fri og sanke mad i naturen og at følge fødevarerne hele vejen fra køkkenhaven, til vi spiser dem.


Og hvorfor nu det? Fordi færre og færre af os har et forhold til jorden og til naturen, og derfor vil vi gerne dele glæden ved at være i naturen, kunne dyrke grønsager og frugt og vide, hvor maden kommer fra. Der er også en stor glæde i at gøre det sammen med andre og måske blive selvforsynende.


Du kommer til at møde forskellige fødevareproducenter hvor de bor og lever. Her kan du opleve, hvad det gør ved mennesker at leve på landet og af jorden og at leve i forskellige boformer. Du møder forskellige dyrkningsmetoder, så du selv kan danne dine holdninger til fødevarer og fødevarekvalitet.


Havekunst & naturpleje

Elever på linjen passer højskolens køkkenhave og frugthave året rundt. Vi dyrker vores have økologisk/biodynamisk, og du lærer også om andre måder at dyrke jorden på.


Du lærer om naturpleje, og hvordan man med få midler kan støtte biodiversiteten og være med til at genoprette balancen i naturen.


Fødevarer

Du lærer om fødevarekvalitet, og hvordan det virker på fødevarernes kvalitet og smag at blive forarbejdet.


Du prøver forskellige metoder som at sylte, fermentere og tørre fødevarer.


Sammen med resten af højskolen er du med til at lave almindelig sund mad med årstidens grøntsager til alle på højskolen.


Når du har været på højskole, ved du en hel masse om fødevarekvalitet og god hverdagsmad, som du kan bruge i din hverdag.


Friluftsliv & fællesskab

Vi vandrer i den smukke natur på Lejre-egnens marker, skove, istidslandskab og ved de smukke fjorde. Undervejs hører du om, hvordan kulturhistorie og levet liv kan ses som spor i landskabet.

Du lærer at pakke til tur, at slå lejr, at lave bål og at lave mad udenfor. Alle på holdet deltager, så her øver vi os i at samarbejde om at løse de praktiske opgaver.

Efter højskoleforløbet er du fortrolig med at være i naturen, sove ude og tage på tur alene eller med andre. Det kan blive til en helt ny måde at være sammen med familie og venner på.